Den 19. april tog jeg fuglehuset med hjem til mine forældre, og min far hang det straks op på det lille legehus han har bygget til Cecilie og Sebastian (min niece og nevø).
Allerede dagen efter det var kommet op så vi et fuglepar besøge fuglehuset. Da de havde fløjet et par gange frem og tilbage, besluttede jeg mig for at stille mig på lur med den store linse på kameraet, så jeg kunne få et billede af dem. Og det lykkedes!
På det midterste billede stikker den ene fugl hovedet ud og på det næste billede flyver den.