Den æske jeg har lavet her har en sommerfugl som motiv. Sommerfuglen symboliserer for mig en udvikling og en frigørelse, da sommerfuglen begynder som en larve og ender som en smuk sommerfugl, der kan flyve frit omkring, hvorhen den har lyst.
Plan for forløb i 5.A og 5.B fra uge 39 og frem
Opgaven skal opfylde følgende kriterier:
Der skal indgå materialer fra både sløjd og håndarbejde. Første del af opgaven skal udføres i træ, det er der afsat 3 uger til (12 lektioner) Derefter går vi i håndarbejde for at udføre anden del af opgaven.
Der skal benyttes simple save og samle teknikker til forarbejdning af trædelen, og til tekstildelen skal der indgå en form for broderi (enten korssting, fladsting eller frit broderi) Motivet til broderiet skal være inspireret af forskellige symboler (inddragelse af tema fra kristendom)
Som introduktion viser jeg dem billeder/skitser af æsker med låg beklædt med stof i forskellige størrelser og former, som mulige eksempler til løsning af opgaven.
De skal lave tegninger med mål på, og der er begrænsning på størrelsen. Jeg viser hvordan man regner målene ud og tegner op på træet inden man saver.
I håndarbejde skal de vælge et symbol som de broderer og sætter fast på kassen. Idéen til dette opstod fordi jeg har den ene af klasserne i kristendom, hvor vi netop skulle arbejde med symboler.Symbolet behøver ikke at have noget med religion at gøre, man kan også vælge et motiv som har symbolsk betydning for en selv.
Her ses et par af elevernes æsker