torsdag den 11. oktober 2012

Fladfilt





Teknikken når man filter noget der er fladt, er grundlæggende den samme som med boldene. Det handler om at bruge masser af sæbe og knofedt. Forskellen er bare at man lægger filten ud på en flade, i stedet for at begynde med en kerne. Her er der brugt hvidt uld som bagggrund, for at få farverne til at træde bedre frem. Ovenpå den hvide uld er der lagt lilla og gul uld.



Ulden er lagt på et rektangulært stykke bobbelplast, som giver modstand når man gnider ulden over det. Over ulden lægger man et finmasket net af nylon, og herpå hælder man sæbevand. Nettet er med til at sikre at man ikke skubber ulden rundt og ødelægger det mønster man har lagt.



Herefter gnider man rundt i cirkler med fast hånd, for at få fibrerne i ulden til at hænge sammen.

'

Undervejs må man tjekke om ulden er filtet godt nok sammen. Hvis ikke må man fortsætte arbejdet.



Når resultatet er tilfredsstillende, skyller man sæben ud.




Derefter kan man nålefilte kanten bedre fast, her tager jeg fat i nogle af totterne rundt i kanten. Nålefiltning foregår ved at man stikker en nål med modhager gennem filten og derved får fibrene til at filtre sammen. Man lægger et beskyttende lag under filten, så man kan stikke nålen igennem uden at knække den.


Her flytter jeg den løse tot ned og fæstner den på filten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar