Læderarbejde

Den 11. april stod den på læderarbejde. Kurt fortalte os om den garvningsproces læderet skal igennem samt om indfarvning og overfladebehandling. Desuden viste han os en del teknikker: hvordan man tegner op ved at ridse læderet, hvordan man mærker op til hullerne, hvordan man laver en rille til tråden, hvis den sænkes ned i læderet, hvordan man laver huller med en syl, hvordan man syer en sadelmagersyning samt hvordan man høvler læderet tyndere ved sammensyninger eller steder hvor læderet skal bukkes.

 

Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle lave og startede med at afprøve forskellige måder at præge en stump læder på. Ved prægning skal læderet være vådt, dermed bliver kærnen inde i læderet geleagtig og kan flyttes rundt, så der kommer fordyblinger uden at overfladen ødelægges.

Jeg fik kke taget et billede af læderstumpen, men besluttede mig for at lave en lille pung til mønter som jeg vil præge med et fint mønster inden jeg syr den sammen.

 

Her ses det færdige resultat

 

 

 

Herunder ses billeder fra arbejdsprocessen

 

 

Skabelonen til pungen lægges op på læderet og der skæres et passende stykke fra.

Der ridses rundt om skabelonen så der er noget at skære efter.

Stykkerne skæres ud med en hoppykniv.

Pungens bagstykke og flap bukkes hen over forstykket.

Der fjernes lidt læder på indersiden af bukningen med en lille høvl, så det bliver lettere at lukke pungen.

Herefter vælger jeg at præge læderet med et motiv. Før man præger læderet skal det ligge i blød i vand. Derved bliver kernen i læderet geléagtig og kan skuppes rundt.
Først tænker jeg at motivet skal være midgårsormen, da jeg lige har passet min niece, som tegnede en flot tegning af et brændende sørøverskib der blev angrebet af midgårsormen (sikke en fantastisk fantasi!) Men da jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få det til at ligne en midgårsorm, bliver det i stedet til en slange.

Der klippes en passende længde snor af (snoren skal være gnedet med voks) og derefter sættes nåle fast i begge ender af snoren. Nålene er uden spids, da man laver hullerne med en syl inden man syr læderstykkerne sammen.

Her ses den færdige syning. Denne teknik kaldes sadelmagersyning.

Jeg har sat en lille træperle på snoren undervejs i syningen, for at lave en fiks lukkemekanisme som ikke skæmmer prægningen af læderet.

Her ses hæftningen på snoren.

En lille løkke sættes gennem læderet der hvor slangens tunge er præget ind i læderet.

Løkken er bundet med en knude på undersiden.

Her ses bagsiden af pungen.

Jeg overvejer om jeg skal lime et par similisten på som øjne, da jeg har planer om at give pungen til min niece.

Et fuglehus

Fuglehuset er en del af vores 3. studieopgave. Her ses det endelige fuglehus.

Opgavens krav:
Lav et klassisk fuglehus dvs. en funktionel redekasse for en fugl. Det skal overvejes hvilken fugl man ønsker af redekassen skal beboes af, da dette har betydning for hvor stor redekassen og indgangshullet skal være. Redekassen skal males så den er modstansdygtig for vind og vejr. Kassen skal desuden kunne åbnes, så den kan rengøres en gang om året, inden en ny fuglefamilie flytter ind.

Selve arbejdet med at lave redekassen glemte jeg at dokumentere med billeder, men som et led i opgaven skulle kassen males, og her blevjeg inspireret af de flotte årere i træet, som jeg egentlig syntes var synd at male over. Idéen var desuden påvirket af Sofie, som havde dekoreret sit fuglehus med et rødt hjerte i finér. Dekorationsprocessen dokumenteres med billeder nedenfor.

Kurt hjalp mig med at bore hullet, da jeg var kommet til at sømme brættet fast inden jeg borede hul, og dermed ikke kunne bore fra hver side som vi ellers havde fået besked på.
Det passede næsten med at hullet skulle sidde der hvor knasten var, og jeg overvejede at følge knasten i stedet for at centrere hullet, men jeg nåede ikke at gøre indvendinger før Kurt havde boret hullet.
Siden besluttede jeg så at pynte redekassen med plader af finér som som skulde følge de tre store årringe rundt om knasten (de finere årringe tættere på knasten så jeg bort fra for at forenkle udtrykket. Finérpladerne skulle ligge ovenpå hinanden så dekorationen blev i 3D, med en stigning opad som var det højdekurver på et bjerg.

Der lægges mønsterpapir henover årene så jeg kan tegne stregerne op.

De tre ønskede streger er tegnet op.

Jeg klipper først langs den yderste streg og tegner denne op på finérpladen.

Dernæst klipper jeg op langs den næstyderste streg og tegner denne op ved siden af, så tæt på som muligt for at spare på finérpladen.

Det samme gør jeg med næste streg.

Nu er alle tre stykker finér tegnet op.

Her ses mønsterpapiret. Fremgangsmåden har gjort at jeg kun behøvede et stykke mønsterpapir på størrelse med det største af finérstykkerne.

Det er første gang jeg skal bruge dekupørsaven. Der var kø til den i starten af året og jeg følte mig ikke helt tryg ved maskinerne, så hidtil har jeg kun savet med løvsav og guldsmedesav til det arbejde der kræver at man følger en buende streg. Men at se eleverne i praktikken håndtere den, har givet mig blod på tanden, og jeg øver mig på en lille rest finér inden jeg for alvor går i gang.

Det går jo som en leg, hvorfor har jeg ikke gjort det før??

Her kan man se hvor lidt der går til spilde. Mellemrummene danner nogle fine mønstrer som jeg ikke kan lade være med at tage et billede af.

Pladerne er nu savet ud på dekupørsaven og næste opgave bliver at lave hullet i midten.

Dette hul bores på samme måde som hullet i selve kassen, og jeg får øvet mig i at skifte bor.

Men jeg glemmer i farten at jeg skal have boret hullet i alle tre plader.

Jeg ligger pladen med hullet op for at markere hvor den skal sidde inden jeg lægger den næste plade ind under.

Herefter tegner jeg hullet op på plade nummer to.

...og derefter plade nummer tre.

 

Derefter må jeg igen skifte bor.

Hullerne bores halvejs igennem vendes og bores så resten af vejen.

Så er pladerne klar. Jeg har nu også slebet kanterne lidt til på skivepudseren for at de passer helt til kassen.

Næste skrit er at male kassen. Jeg vælger kun at male den midterste plade for at fremhæve mønsteret. For ikke at komme til at male ved siden males pladen og huset inden delene limes sammen.

Valget falder på farven rød, som jeg også bruger til selve redekassen.

Da malingen er helt tør limes pladerne på en ad gangen. Der smøres først et tyndt lag udover finérpladen og derefter ekstra lim på selve redekassen.

 

 

Da alle kasserne er færdige hænges de op i glasgangen på skolen.