Et fuglehus

Fuglehuset er en del af vores 3. studieopgave. Her ses det endelige fuglehus.

Opgavens krav:
Lav et klassisk fuglehus dvs. en funktionel redekasse for en fugl. Det skal overvejes hvilken fugl man ønsker af redekassen skal beboes af, da dette har betydning for hvor stor redekassen og indgangshullet skal være. Redekassen skal males så den er modstansdygtig for vind og vejr. Kassen skal desuden kunne åbnes, så den kan rengøres en gang om året, inden en ny fuglefamilie flytter ind.

Selve arbejdet med at lave redekassen glemte jeg at dokumentere med billeder, men som et led i opgaven skulle kassen males, og her blevjeg inspireret af de flotte årere i træet, som jeg egentlig syntes var synd at male over. Idéen var desuden påvirket af Sofie, som havde dekoreret sit fuglehus med et rødt hjerte i finér. Dekorationsprocessen dokumenteres med billeder nedenfor.

Kurt hjalp mig med at bore hullet, da jeg var kommet til at sømme brættet fast inden jeg borede hul, og dermed ikke kunne bore fra hver side som vi ellers havde fået besked på.
Det passede næsten med at hullet skulle sidde der hvor knasten var, og jeg overvejede at følge knasten i stedet for at centrere hullet, men jeg nåede ikke at gøre indvendinger før Kurt havde boret hullet.
Siden besluttede jeg så at pynte redekassen med plader af finér som som skulde følge de tre store årringe rundt om knasten (de finere årringe tættere på knasten så jeg bort fra for at forenkle udtrykket. Finérpladerne skulle ligge ovenpå hinanden så dekorationen blev i 3D, med en stigning opad som var det højdekurver på et bjerg.

Der lægges mønsterpapir henover årene så jeg kan tegne stregerne op.

De tre ønskede streger er tegnet op.

Jeg klipper først langs den yderste streg og tegner denne op på finérpladen.

Dernæst klipper jeg op langs den næstyderste streg og tegner denne op ved siden af, så tæt på som muligt for at spare på finérpladen.

Det samme gør jeg med næste streg.

Nu er alle tre stykker finér tegnet op.

Her ses mønsterpapiret. Fremgangsmåden har gjort at jeg kun behøvede et stykke mønsterpapir på størrelse med det største af finérstykkerne.

Det er første gang jeg skal bruge dekupørsaven. Der var kø til den i starten af året og jeg følte mig ikke helt tryg ved maskinerne, så hidtil har jeg kun savet med løvsav og guldsmedesav til det arbejde der kræver at man følger en buende streg. Men at se eleverne i praktikken håndtere den, har givet mig blod på tanden, og jeg øver mig på en lille rest finér inden jeg for alvor går i gang.

Det går jo som en leg, hvorfor har jeg ikke gjort det før??

Her kan man se hvor lidt der går til spilde. Mellemrummene danner nogle fine mønstrer som jeg ikke kan lade være med at tage et billede af.

Pladerne er nu savet ud på dekupørsaven og næste opgave bliver at lave hullet i midten.

Dette hul bores på samme måde som hullet i selve kassen, og jeg får øvet mig i at skifte bor.

Men jeg glemmer i farten at jeg skal have boret hullet i alle tre plader.

Jeg ligger pladen med hullet op for at markere hvor den skal sidde inden jeg lægger den næste plade ind under.

Herefter tegner jeg hullet op på plade nummer to.

...og derefter plade nummer tre.

 

Derefter må jeg igen skifte bor.

Hullerne bores halvejs igennem vendes og bores så resten af vejen.

Så er pladerne klar. Jeg har nu også slebet kanterne lidt til på skivepudseren for at de passer helt til kassen.

Næste skrit er at male kassen. Jeg vælger kun at male den midterste plade for at fremhæve mønsteret. For ikke at komme til at male ved siden males pladen og huset inden delene limes sammen.

Valget falder på farven rød, som jeg også bruger til selve redekassen.

Da malingen er helt tør limes pladerne på en ad gangen. Der smøres først et tyndt lag udover finérpladen og derefter ekstra lim på selve redekassen.

 

 

Da alle kasserne er færdige hænges de op i glasgangen på skolen.

 

 

Skæve bogkasser

Uge 7 tilbragte vi på Sløjdlærerskolen i Skovlunde, hvor vi blandt andet lavede disse skæve reoler, som her ses udstillet i gangen på Blaagaard.

Dette er vist nok min skæve bogkasse ;)

Her er billeder fra arbejdsprocessen

Først beslutter jeg hvordan vinklerne skal være.

Dernæst måler jeg længden på sidererne op og saver dem ud

 

  

 

Fjerde og sidste side måles op. Så er det bare næste lag. Siderne limes og sømmes på.

Den færdige reol.

Reolen kan vendes på mange leder og kanter.

En syet hue

Her ses jeg med min hue på til fremvisningen af vores hovedbeklædninger på billedkunstholdet.

 

 

Tekstilforløbet går over to dage og her arbejdes med tekstiler med stræk i, enten i form af en stofblanding med elestan i eller i form af et stof der er strikket.

Jeg har valgt et strikket stykke stof til min hue, samt et tyndt stykke flies til foer. 

 

Først tages der mål til huen. Vi går sammen to og to, og måler hinandens hoveder. Der skal tages to mål, ét rundt om hovedet lige over ørene for at få omkredsen, som også er lig med hatte, og ét hen over hovedet fra øre til øre for at få højden. Med disse to mål konstruerede jeg mønsteret til min hue.

 

 

Her ses mønsterdelene sat sammen med tape som en model til huen. Efterfølgende klippes der fire stykker stof af både foer og yderstof med en cm. sømrum.

Her ses to af yderstykker lagt oven på hinanden ret mod ret.

Stykkerne syes sammen i den ene bue. Jeg starter med at hæfte for at tråedn ikke skal trævle op.

Jeg holder sammen på stoffet undervejs for at undgå at det forskubber sig.

Det øverste stykke stof kan let komme til at blive strukket mere end det nederste, sådan at det går ud over kanten til sidst, hvis man ikke passer på.

Når stykkerne har været syet sammen to og to, lægges de to sammensyede stykker over hinanden ret mod ret.

Stykkerne syes sammen og man sørger for at samlingerne rammer så præcist over hinanden som muligt, så der danner sig et fint kryds.

 

Herefter stryges sømmene fra hinanden.

 

Foeret syes på sammen måde. Jeg bruger igen en stræksøm som man tydelig kan se her på billedet. Det havde måske ikke været nødvendigt i fliesen da den giver sig ganske lidt. Men det var meget vigtigt med yderstoffet da det giver sig ret meget.

Sømmene på foeret stryges også fra hinanden. Dette giver et flottere og glattere resultat.

De to huer lægges sammen, nu vrang mod vrang. Foeret glattes ud inden i huen, så det hverken er for stort eller småt i forhold til yderstoffet, og der sættes en nål i hver sammensyning for at holde på det

Så syes lagene sammen med en stikning rundt i kanten. Som man kan se stikker foeret lidt længere ud end yderstoffet. Dette skyldes at skykkerne er klippet nøjagtig lige store selvom foeret egentlig burde være en smule mindre.

Det overskydende foerstof klippes af efterfølgende.

Der klippes en kant af yderstoffet som tilpasses mit hovede. den skal være lidt strammere end huen for at holde den på plads. Stoffet syes sammen i enden så det bliver et rør, og der sættes nåle for hver fjerdedel af længden.

 

Røret placeres rundt om huen. De fire nåle skal passe med de fire sammensyninger i huen. Som man kan se buler stoffet. Det skyldes at kanten er mindrer, og betyder at man skal strække i kantstoffet og holde lidt tilbage på det andet stof mens man syer, ellers kommer der rynker.

Efterfølgende finder jeg ud af at kanten bliver for slasket uden foer af flies, da yderstoffet er løst strikket. Derfor syer jeg et rør af flies i også.
Til sidst lukkes kanten indvendigt med håndsting, så lukningen bliver usynlig.


Sømmen i kantstoffet skal sidde midt bag, og jeg har besluttet at den skal passe med en af sømmene i huen. Det vil sige at der bliver en søm midt for, midt bag og ved hvert øre. Alternativt kunne jeg have valgt at sætte kantstoffets søm midt mellem to af huens sømme, derved ville sømmene sidde på hver sin sidde af midten, både for og bag.

Papirflet

Første dag tilbage efter praktikken gik primært på praktiske informationer om forårets undervisning, praktikopgave og bachelorprojekt. Men en lille praktisk opgave fik vi dog ;)

Her ses det færdige resultat. Hvad jeg skal bruge denne simple udgave til ved jeg ikke, men det er en teknik man kan udvikle på, med flere smallere strimler, forskellige farver papir, eller helt andre materialer.
For eksempel har jeg fået flere gamle læderjakker af min svigermor som sikkert også kunne bruges til at flette kurve med. Hvis jeg kunne bruge fletteknikken til små gaveæsker med låg, eller opbevaringskurve, ville jeg også kunne se anvendeligheden i det.

Det er også altid sjovt at se hvad der tilfældigvis kommer frem af ord, når man bruger papirstrimler. Da jeg kiggede på billedet her, opdagede jeg ordet TVÆRFAGLIGHED - et lidt pudsigt sammenfald, fordi tværfaglighed i skolen er noget jeg er meget optaget af.

Julegaver til familien

I efteråret besluttede jeg at årets julegaver skulle være hjemmelavede, både fordi min økonomi er meget stram i øjeblikket, men også fordi det var en oplagt mulighed for at få arbejdet med teknikker for sløjd og håndarbejde. Men praktikken og mit andet arbejde optog mere tid end beregnet, så jeg kom sent igang med julegaveproduktionen. Nogle ting blev det dog til, og de ses her.


Den første idé til en julegave fik jeg i efterårsferien, da familien var samlet hjemme hos mine forældre. Min niece Cecilie skulle bestemt spise af et lille hjerteformet smørrebræt. Dette smørrebræt var et min oldefar havde lavet til min mor da hun var barn, et bræt som jeg også altid ville spise af da jeg var lille. Min mor fortalte mig at Cecilie havde spurgt om hun måtte få hjertebrættet, men min mor ville ikke af med det.

Derfor besluttede jeg mig for at lave et smørrebræt til Cecilie. Jeg spurgte min far om han havde noget træ jeg kunne bruge, men de træstubbe han fandt egnede sig ikke rigtigt, så efter nogen tids spekulationer og søgen fandt jeg en lille rest af træ i sløjdlokalets rodekasse på seminariet.

Det var formodentlig en rest af en køkkenbordplade. Der var savet i den, og flere steder var der huller på den ene side eller helt igennem, men jeg vendte og drejede den, og fandt til sidst et sted hvor der kunne blive plads til et lille hjerte. Jeg savede hjertet ud, slev sider og kanter så de blev glatte og afrundede, og gav til sidst brættet olivenolie, for at beskytte det og bringe træets lød frem.

Mine forældre fik blandt andet denne pude med stoftryk som jeg havde lavet i forbindelse med forberedelsen af praktikken. Det var et gammelt papirklip jeg lavde for flere år siden, som jeg her brugte til at lave en stencil efter. Denne stencil brugte jeg til at trykke med gentagne gange tæt på hinanden så det dannede et sammenhængende mønster.


Næste gaveidé begyndte med at jeg fandt en lang dekorations dug på 1,5 x 3 meter i noget transparent organza lignende stof med velourprint. Jeg viste ikke helt hvad jeg ville bruge det til, men syntes det var flot, og tænkte at det måske kunnne bruges til julegaver.

Det blev til tre store puder til min lillebrors seng, og en løber med tilhørende dug til min storebror og svigerinde.

Her ses puderne. Da stoffet var gennemsigtigt måtte jeg have et andet lag stof under. Jeg valgte noget gråt lagenstof som passede i farven, og klippede tre tilsvarende stykker af det. De to lag stof syede jeg sammen i kanten, inden jeg syede pudebetræk ud af det.

Min lillebror fik desuden en hvid dug af noget stof jeg havde i forvejen. En meget simpel gave at lave - kanterne bukkes rundt to gange af ca. en cm og stikkes med en stikning, først på de to lange sider og så på de to korte.

Min storebror og svigerinde brugte dugen nytårsaften. Jeg fik desværre ikke spurgt om de ville tage et billede af opdækningen, men på dette billede kan man da se et lille hjørne af dugen. Den mørkegrå dug der ligger underst er syet af et stykke stof jeg købte for flere år siden, og løberen er som nævnt ovenfor af organza med velourprint.

Trækasse

Opgaven hvor vi skulle bruge afretteren og rundsaven til at lave en kasse af et langt bræt, er også en af dem der har været lang tid undervejs. Desværre fik jeg ikke taget billeder af arbejdet ved maskinerne.

Men jeg fik da taget et par billeder da jeg samlede kassen tidligere i dag.

Når kassens sider skal limes sammen er det nødvendigt at kunne holde dem i spænd. Her er hjørnerne blevet justeret omkring den endnu ikke limede kasse, så de passer nogenlunde. Derved kan man hurtigere samle kassen, når limen er smurt på.

Så smøres der lim på de skrå sider i kassens hjørner.

Limen fordeles jævnt over hele fladen.

Herefter samles kassen og sættes i spænd mens den tørrer.